Links: Odderbanen - og bussens køreplan fra Mårslet til Århus og fra Århus mod Mårslet

Mårslet har bybus til Århus og togforbindelse til både Århus og Odder. Hovedreglen er halvtimedrift.
Tog og bus betjener vidt forskellige destinationer i Århus, fx betjener toget industriområderne mellem Tranbjerg og Viby J, herunder det store, nye skoleområde ved Viby J, og har på Århus H forbindelser til Nærbanen og fjerntogene. Bussen betjener derimod Skåde / Højbjerg og området ved Atletion & Harald Jensens Plads.

Toget har mandage – fredage halvtimedrift fra tidlig morgen til først på aftenen og lørdage fra midt på formiddagen til over middag.
Mod Århus afgår toget fra Mårslet station som hovedregel på minuttallene 19 og 49. Fra Mølleparken station er de tilsvarende minuttal mandag-fredage 21 og 51.
Øvrig tid - der henvises til banens hjemmeside.

Mod Odder afgår toget fra Mårslet station som hovedregel på minuttallene 05 og 35. Fra Mølleparken station er de tilsvarende minuttal mandag-fredage 03 og 33.
Øvrig tid - der henvises til banens hjemmeside.

Ring til Odder station for at få yderligere oplysning:
Tlf. 86 54 09 44, åbningstider mandag-fredag 06.45 – 16.00, lørdag, søn- og helligdage lukket.

Bussen, linje 10, har halvtimedrift som hovedregel fra tidlig morgen til ved 18-tiden.
Fra Mårslet afgang 23 og 53, dog: Når der kun er timedrift er minuttallet fra Mårslet 49.
Fra Århus afgang fra Park Allé 18 og 48, dog: Når der kun er timedrift er minuttallet fra Park Allé 18.
Se links til køreplaner øverst på siden.

I forbindelse med udstykningerne i det sydlige Mårslet har sporvejene varslet at ville flytte 10'erens endestation ned i den nye udstykning. Der er også talt om muligheden for, at 1'eren kunne forlænges fra Tranbjerg til at køre til ny endestation i det sydlige Mårslet.