Vinteren banker på....

og det giver anledning til at tage fat i et par af vinterens traditionelle miljøsvinere: brændeovne, tømidler og fyrværkeri.

Brændeovnene

Så er det igen fyrringssæson, og brændeovnen er et hyggeligt og rart indslag, så her gentages lige de tre vigtigste råd for at få en effektiv og ren forbrænding:

- brug kun rent og tørt træ

- sørg for tilstrækkelig luft

- fyr lidt ad gangen

De tre råd uddybes og du kan finde mere om fornuftig fyrring på www.fyrfornuftigt.dk

Tømidler

Fortovet skal holdes fri for is og sne. Men hvad skal du vælge, hvis du vil have et skridsikkert fortov og samtidigt tage hensyn til miljøet? Der er flere forskellige muligheder: Natriumklorid, kalciumklorid, urea, CMA og grus. På de private fortove er det bedste råd at være hurtigt ude og rydde fortovene og så bruge et minimum af grus iblandet ca. 10 % tømiddel til at tage det sidste. Tømidlet skal helst være urea og hvis det ikke kan lade sig gøre kaliumklorid eller som sidste udvej vejsalt. Både grus og urea kan købes bl.a. i det lokale byggemarked.

Natriumklorid, vejsalt er det mest udbredte og billigste, men det skader biler, veje og broanlæg. Desuden lukker det porerne i jorden og skader derved træer og buske. I jorden ødelægger klorid overførslen og optagelsen af næringsstofferne og belaste grund og overfladevand.

Kalciumklorid er et alternativ til natriumklorid. Tøeffekten er den samme, dog fryser kalciumklorid ved lavere temperatur end natriumklorid, men prisen er ca. 4 gange så høj. Kalciumklorid er at foretrække, idet det ikke lukker porerne i jorde ligeså effektivt som natriumklorid, men den skadelige kloridvirkning er den samme.

Urea er et koncentreret gødningsprodukt. Det er dyrere og p.g.a. gødningseffekten heller ikke miljømæssigt det vidundermiddel, som man troede for nogle år siden, men dog væsentlig bedre end de ovenfor nævnte klorholdige salte.

CMA (calcium-magnesium-acetat) anses for en miljøvenlig metode, men er også dyreste, og vanskelig at få fat i. CMA giver ikke de samme skader på planter og materielle ting og anvendes derfor på Storebæltsbroen. Forventningen er, at ekstra udgiften (20-40 x vejsalt) tjenes hjem på grund af færre udgifter til vedligeholdelse og reparation af broen.

Grus er et udmærket middel at anvende på fortove. Det virker bedst, hvis det blandes med lidt tømiddel. Det er dog heller ikke helt uden miljøomkostninger. Store mængder grus havner i kloakkerne og det koster hvert år kommunerne masser af penge at rense kloakkerne og bortskaffe affaldet.

Du kan læse mere om de forskellige midler på www.miljoeogsundhed.dk

Fyrværkeri

Nytår og fyrværkeri hører sammen, og flot er det. Vores forbrug er stadig stigende og vi kender ikke meget til miljøeffekten af det. Men fyrværkeri indeholder kemiske stoffer, som ikke brændes af og forsvinder under affyringen, men spredes i miljøet. Det drejer sig blandt andet om tungmetallerne barium, strontium og kobber. Tidligere var bly også et problem, men siden 2001 må der ikke længere findes bly i fyrværkeri, som sælges i Danmark. Det kan dog stadig findes i restlagre. Endelig kan der under affyring af fyrværkeri dannes små mængder af det giftige stof dioxin. Det bedste miljøråd er derfor begræns mængden. Det er ikke nogen naturlov at vores forbrug skal være stadig stigende.

Grøn Guide Århus Syd

tlf. 86 93 86 71 mail: groenguide@mail.dk