Den gamle skole lå, hvor Borgerhuset ligger i dag – først i form af et stråtækt hus, siden 1885 i form af det hus, vi i dag kender som Borgerhuset.
Links:
Til "Mårslet i dag, lokalhistoriske billeder, lokalhistoriske artiklerMårslet før –
Navnet Mårslet er blevet til af stavelsen "marth", der er et gammel-svensk
ord for skovbevoksning, og "slet", som er afledt af ordet "slå".
Altså "en rydning i skoven". Byen er nævnt i sen-middelalderlige optegnelser
i forbindelse med Århus og Øm Kloster. Kirken stammer fra 1100-tallet.
Mårslet er et af de få sogne i landet, der har to herregårde – Vilhelmsborg
og Moesgaard. Moesgaards historie rækker tilbage til 1500-tallet, Vilhelmsborgs
til 1100-tallet.
Herregårdenes storhedsperiode varede til midten af 1800-tallet, da sognets bønder
begyndte at frikøbe deres fæstegårde. I Hørret, Langballe og Testrup ses endnu,
hvor tæt selvejergårdene blev lagt. I Mårslet er de helt forsvundet, på nær
Eskegården og en rest af præstegården.
|
Nogle af navnene fra de gamle gårde har overlevet som stednavne i
byen – blandt dem Bomgården, Borregården, Frøkærparken og Møllegården. Den gamle skole lå, hvor Borgerhuset ligger i dag – først i form af et stråtækt hus, siden 1885 i form af det hus, vi i dag kender som Borgerhuset. |
Borgerhuset var skole indtil 1931 og siden kommunekontor og
kæmnerbolig. I 1970 blev Mårslet lagt ind under Århus kommune. I dag er Borgerhuset
"forsamlingshus" og deler lokaler med en børneinstitution.
Indbyggertallet i Mårslet var helt op til cirka 1880 kun omkring
900 personer. I 1884 kom jernbanen til byen.
| Det førte en markant udvikling med sig i form af et (senere nedbrændt) afholdshotel, en ny skole, en brugs, et andelsmejeri, samt flere andre byhuse. Der kom også mange nye indbyggere. I 1901 var indbyggertallet cirka 1300. |  |
Udviklingen stod dernæst stille i en del år. Først i 1960'erne,
da Mårslet blev vækstområde i Århus kommunes planlægning, tog begivenhederne atter
fart.
Læs senere mere om kommune- og lokalplaner her.
Ved kommunesammenlægningen i 1970 blev der pr. 1. april overflyttet
1.788 personer fra folkeregistret i Mårslet til Århus.
Fra
1960 til år 2000
Borrevænget og
Gyldenkronesvej stammer fra tiden umiddelbart omkring 1960. I 1960'erne fulgte
Agervej med sideveje og det "nederste" af Præstegårdsvej
med
sidevejene Uveavej, Nevavej og Piganavej. Også Storhøj er opført inden 1970 -
udstykket og påbegyndt i 1960.
Efter kommunesammenlægningen fulgte Mølleparken, Baneleddet, det "øverste"
af Præstegårdsvej samt de røde rækkehuse på Nymarksvej. En overgang havde
et Skivefirma kastet sin kærlighed på byen. Det opkøbte jord, byggemodnede og
byggede i byen i flere år – blandt andet på Præstegårdsvej og Nymarksvej.
De nyeste kvarterer er Bedervej, Ovesdal, Frøkærparken og Langballevej/Langballevænget.
Visbjerg Hegn er foreløbig byens eneste sociale boligbyggeri. Det er et tæt/lav
byggeri med 20 ungdomsboliger og 82 to-tre- og fire-værelses lejligheder. Første
etape blev indviet i 1987, anden etape i 1990.
Byens andet store tæt/lav byggeri ligger på Nymarksvej og består af både
ejer- og andelsboliger. Andelsboligerne kom sidst - blev indviet i 1988.
I udkanten af Visbjerg Hegn ud mod Langballe er byens første seniorboligbyggeri
- Karlsminde - opført. Ved siden af det er et nyt på vej med yderligere 18
seniorboliger.
Den nyeste udstykning er Hørretløkken, hvor der ifølge byrådsvedtagelsen er
plads til 61
parcelhuse og et antal seniorboliger på to storparceller. De første af
parcelhusene opføres i forbindelse med den store Byg & Bo-udstilling i
påsken 2002.