1: Ansvarlig udvikling
Mårslet er et lille bysamfund - på
landet, men alligevel nær byen. Så sent som i 1880 domineret af nogle få
bondegårde – i dag en åben og moderne by med en gammel bymidte og 4.000
indbyggere fordelt på godt 1.420 husstande. Cirka 1.000 er samlet i selve
landsbyen Mårslet.
Nytilflyttere tiltrækkes af en række forskellige ting – lys, luft, det grønne
miljø, at vi ligger tæt på byen og alligevel med en grøn ring omkring os, den
gode skole, foreningslivet, at man kan købe dagligvarer ind, hvor man bor - og
blive gammel i byen og måske alligevel blive boende.
Langt hen ad vejen er det
de samme ting, som folk i Mårslet altid har sat pris på. Men over en årrække
har den gamle landsby både mistet og vundet kvaliteter.
Det er blevet et stort samfund – fra kommunesammenlægningen i 1970 til i
dag er Mårslet vokset til godt og vel det dobbelte og skolen til det
mangedobbelte.
Den modsatte udvikling
præger de lokale næringsdrivende - de er blevet færre i antal.
Det er blevet et rigt
samfund – husstandsindkomsten er
høj, bl.a. fordi byen ikke stiller ret mange almennyttige boliger til rådighed.
Man skal altså helst have enten to jobs i husstanden for at have råd til at
være ejer – eller have en god pensionsopsparing.
Det er blevet et aktivt
samfund – i Mårslet sætter vi
gerne nyskabende projekter i gang til at supplere aktiviteterne i det i
forvejen store og aktive foreningsliv.
Det er blevet et mindre
tæt samfund – det gamle
landsbyfællesskab er på grund af den mindre tid, vi har til at være i vores by,
erstattet af en mængde mindre netværk, som er venligt indstillede, men mindre
forpligtede i forhold til fællesskabet.
Imødekommenhed - og
manglende viden om hinandens hverdag og udfordringer - præger også områdets store institutioner:
Skole, lokalcenter, kirke, idrætsforening, m.v.
En vision handler om at
tænke og om at vælge. Gerne tænke
skævt og stort – men også at turde stille krav til og tage ansvar for os selv.
·
En vision er en nutidig tanken,
som vedrører fremtiden.
·
En vision rummer en glæde her og nu,
samt forventningens glæde.
·
En vision beder om opfyldelse. En
vision kommer til en - stampes ikke op af jorden.
·
En vision er en gave. Man får et
syn.
·
En vision opstår, fordi man
mangler noget.
·
En vision gør at man ser noget nyt,
får et nyt syn på tingene.
·
En vision vil deles med andre.
·
En vision er urealistisk, drømmeagtig
og grænseoverskridende.
·
En vision bliver til virkelighed
på trods og fordi mange vil den.
Vi vil i det følgende skitsere de værdier, den udvikling og det tempo, vi
tror, lokalsamfundet trives med og kan udvikles i. Deraf kan fødes nogle muligheder
og måske også nogle ønsker til faciliteter - men så ved vi i hvert fald,
hvorfor vi ønsker os det.
Intentionen er således ikke
bare at sætte fokus på faciliteter og det, vi evt. mangler og kunne tænke os -
bare at lave en ønskeseddel til kommunen.
Intentionen er heller ikke
at blokere for al udvikling, holde alle andre ude og bevare vores
tornerosesamfund.
En samlet vision for
Mårslet skal derimod beskrive, hvilken fysisk byudvikling vi ønsker fremover,
med udgangspunkt i ønsket om at bevare og udvikle det, vi sætter højt, og det
vi tror har betydning for det gode liv i Mårslet.
Visionen skal konkret
beskrive og definere:
4: Netværk
mellem institutioner og organisationer
5: Fritids-
og kulturfaciliteter
6: Fritids-
og kulturfaciliteter
7: Kirke
scenarie A – fordele og ulemper
scenarie B – fordele og ulemper
scenarie C – fordele og ulemper
9a: Bolig-
og trafikudvikling set i forhold til det grønne miljø
9b: Grøn
ansvarlighed i det daglige
9c: Grønne visioner i øvrigt
3: Netværk og information
Mårslet har i kraft af sin
byweb et medie, der både præsenterer byen samlet udadtil og byens aktiviteter
indadtil. Området opfattes som noget nær et idealsamfund med mange små netværk,
først og fremmest bygget over fællesskaber for børnene, nabonetværk og
interessefællesskaber. Vi har ikke tid eller ressourcer til at deltage i dem
alle og føler os heller ikke forpligtet - men er glade for at de er der og vil
godt følge med i, hvad der sker. "Hvad de andre laver."
Karin Lund, ekstern
evaluator på væreby/leveby-projektet, sagde i sin afsluttende mundtlige
evaluering i foråret 2002 om værdien af at have fælles erfaringer:
”Men, som et alternativ
til ægte og oplevede fælles erfaringer, tror jeg at så meget information om
lokale begivenheder, lokale diskussioner og lokale aktiviteter som I
overhovedet orker at fremstille, er en farbar vej.
Jeg ved godt , at folk i
byen allerede arbejder på sagen, og at Mårslet har i forvejen indtil flere
medier, bladet og webben, der også bliver brugt - så når jeg nævner betydningen
af lokale informationer nu, så er det mest for at sige - bliv ved med det,
prioriter det højt.
For information om lokale
forhold og lokale begivenheder giver selvfølgelig nyttige oplysninger til de,
der måtte ønske at deltage i et eller andet.
Men information spiller
også en anden rolle - jeg mener, at information kan spille en rolle for, om
ønsket om at deltage overhovedet opstår.
Det, at være orienteret,
kan faktisk være meget væsentligt for, om man føler sig som en del af det
lokale samfund - eller om man synes man står på sidelinjen.”
Med udgangspunkt heri er
det et ønske at udvikle byens informationsniveau ved aktivt at definere Mårslet
som IT-landsby.
Målsætningen er at bruge
IT, hvor IT kan medvirke til at højne informationsniveauet og tilføre livet i
8320-området merværdi.
Målsætningen er at tage
informationsteknologien i brug, når den kan få livet i 8320-området til at
fungere bedre og rigere, og når den kan skabe mere kontakt mellem mennesker,
både konkret og i form af viden og debat om, hvad der sker i området.
En arbejdsgruppe med IT
som særligt fokus-område har peget på en lang række aktiviteter, som gruppens
medlemmer kunne / gerne ville arbejde med. Af disse kan nævnes:
Historie:
En gruppe vil synliggøre
områdets historie. Gruppen ønsker at arbejde med billeder og lyd i form af
interviews og har som en af idéerne at bygge lokalhistorien op på veje / de
enkelte adresser.
Vidensformidling /
Lokal hjælp:
Det er et ønske at
synliggøre områdets ressourcer ud fra to vinkler: "Kender du nogen, der
kan hjælpe med.." og "jeg vil gerne tilbyde at assistere med …"
Det er et ønske at udvikle
en platform til de foreninger og privatpersoner, der vil stille grej af
forskellig karakter til rådighed. Udgangspunktet er en forestilling om, at
faciliteten skal stilles til rådighed, før man kommer i tanke om at bruge den.
Vi ønsker at videreudvikle
webbens opslagstavler til en lokal, men mere systematisk version af "gul
& gratis"
Den demokratiske
proces:
Det er en målsætning at
bruge internet og web (i samarbejde med Mårslet-Bladet) til udvikling af
demokratiet og den lokale debat. Initiativet bør komme fra de lokalt valgte
demokratiske organer og kan komme fra borgerne. Blandt aktvitetsmulighederne er
meningsmålinger og høringer.
Kultur:
Det er en kulturel, social
og faglig ambition at skrive en roman sammen.
Synliggørelse:
Vi ønsker at bruge IT til
at præsentere spændvidden i aktivitetsmulighederne i området - alt fra de
fælles løbeture over børnehøjskole, læsegruppe, kirkespil, idræt,
miljøaktiviteter, og til mødetiderne for legestuen.
Vi ønsker at udvikle en
"foreningspakke", som gør det nemt også for den lille forening at
blive synlig på den lokale Mårslet-portal.
Vi ønsker i samarbejde med
Mårslet-Bladet at bruge de informationer, der stilles til rådighed på
Mårslet-webben, til tema-hæfter fx om det lokale Fællesråd, det lokale
foreningsliv, det lokale erhvervsliv, ..
Praktisk IT:
Hotline: Nogle af områdets
superbrugere inden for IT stiller sig på skift til rådighed for begrænset
IT-råd og vejledning ud fra et ønske om at hjælpe, hvor vi bor. Ligesom fagfolk
på andre områder stiller sig til rådighed for begrænset hjælp på andre områder.
Web- og sprogligt kyndige
hjælper med små oplæg i HalHuset andre interesserede i gang med at præsentere
sig.
Tilgængelighed: Det er et
ønske at få webadgang på flere offentlige steder. Målet er både at stille
Internet til rådighed for de, der ikke har det hjemme - og at skaffe lokaler og
grej til gruppeprojekter omkring IT: Undervisning, udvikling, spil ….
4: Netværk mellem Institutioner og Organisationer (: I&O)
Institutioner
og Organisationer omfatter Mårslet Skole, Mårslet Skolebestyrelse, Mårslet
Kirke, Mårslet Menighedsråd, Kildevang, Kildevang Brugerråd, TMG’s
hovedbestyrelse og Mårslet Fællesråd.
Både
erfaringer og gode råd fra folk i det offentlige siger, at det er langt lettere
at få en sag eller bevilling igennem, når flere forskellige bruger- og
interessegrupper går sammen i en henvendelse.
Ved at etablere en tættere, løbende dialog mellem Mårslets I&O, vil vi
således finde muligheder for at styrke sammenholdet og dermed slagkraften i
forhold til omverdenen.
Derfor
er det en vision for Mårslets I&O:
At man styrker og udbygger det indbyrdes samarbejde. Konkret sker det ved….
5: Fritids- og Kulturfaciliteter
Mårslet har igennem den
sidste generation udviklet sig til et samfund af pendlere. Hovedparten af
beboerne er i job og opholder sig kun i Mårslet i deres fritid. Befolkningen er
derfor i stor udstrækning i dagtimerne sammensat af vore børn (såvel før
skolealderen som skolesøgende) og personer udenfor arbejdsmarkedet (primært
ældre mennesker som har forladt arbejdsmarkedet).
Mårslets
befolkningssammensætning er og forventes også i tiden fremover at have færre i
aldersgruppen 18–30 årige end den tilsvarende aldersgruppe fylder i Århus og i
landet som helhed.
I vurderingen af behovet for fremtidige fritids- og kulturfaciliteter og
-aktiviteter skal fokus således ikke være på aldersgruppen 18-30 år.
Vi tager afsæt i, at
eksisterende faciliteter skal udnyttes optimalt. En analyse af anvendelsen af
disse kan givetvis vise andre og nye brugergrupper.
Fx bliver Borgerhuset og Halhuset kun i beskedent omfang benyttet i dagtimerne,
og i mange aftentimer benyttes skolens kantine (standard bord/stole-opstilling
til ca. 160 personer) kun i beskedent omfang.
Mens skolen (incl. musiklokale), gymnastiksalen og idrætshallen melder ”alt
optaget”.
Vi ønsker en stor og
effektiv udnyttelse af eksisterende faciliteter (14 – 15 timer pr. dag alle
ugens dage), og at (mange) forskellige brugergrupper skal anvende de samme
faciliteter på forskellige tidspunkter og til forskellige aktiviteter og
formål.
Vi ønsker, at nye
faciliteter tager afsæt i den del af Mårslet beboere, som er i byen i
dagtimerne, og i skolens behov for faciliteter. De ældre tænkes ind heri. De
har og får stadig større behov for aktivitetstilbud, og vi ønsker at fremme det
udviklende og lærende møde mellem generationer. Det giver dannelse og æstetik.
Mårslet Fællesråd peger
således i samarbejde med skolen og byens foreninger og institutioner på behovet
for ud- og ombygning af eksisterende faciliteter, så der gives nye eller bedre
muligheder. Mårslet Skole og HalHuset er omdrejningspunktet, og HalHusets café
er det uformelle mødested i forbindelse med de mange forskellige
aktivitetsmuligheder.
6: Fritids-
og Kulturaktiviteter
Mårslet mødes i et fælles skole- og folkebibliotek med internetcafé, foredrag,
højtlæsning, børneteater og hvad fremtidens ”lokale multimediehus” ellers
sætter i gang.
Mårslet mødes om sommeren
på en fælles aktivitets- og idrætslegeplads, som ligger tæt på Mårslet Skole,
så muligheden for andet fysisk aktivitet end traditionel gymnastik og idræt er
tilstede i undervisningen.
Området benyttes om
sommeren også af Mårslets unge mennesker som mødested, i forståelse og harmoni
med sig selv og omgivelserne.
Mårslet giver rig mulighed
for sang- og musikudfoldelse i forbindelse med at skolen får etableret nye,
flere og tidssvarende faciliteter indenfor området.
Mårslet udfordrer
fremtidens samspil mellem generationer og interesser i et multi-hus, der bruges
til koncerter og teaterforestillinger, skolens idræts- og dramaundervisning,
rytmik og bevægelse og i et vist omfang til traditionelt idræt for at tage
presset af gymnastiksal og idrætshal. Huset tager nye former for idræt og
bevægelse på programmet og sætter fokus på den del af mårsletterne, der dels
ikke er vant til at bevæge sig så meget, dels ikke er særlige aktive i Mårslets
mange netværk.
·
Etablering af en teater- og
musikforening, der kan samle de teater- og musikinteresserede folk i byen.
Foreningen arrangerer revy, kirkespil, teaterworkshops, koncerter og arbejder
sammen med andre kulturinteresserede folk i byen. Foreningen måtte gerne trække
eksperimenterende teatergrupper og musikere til byen.
·
Oprettelse af kulturhus, der kunne
samle alle de kulturelle aktiviteter i byen og udbygge dem. Kulturhuset skal
rumme teatersal, øvelokaler for musikere, netcafé, billedhøjskole for alle
alderstrin osv. Kulturhuset kunne evt. etableres i et eller flere af de
eksisterende huse i Mårslet (Borgerhus, Skole, Sognehus, Spejderhus, Halhus).
·
Kulturelle aktiviteter på tværs af
alderstrin: 1) et bal med et fokus på f.eks, Elvis eller Beatles. Der fortælles
om kunstneren, vises billeder, spises, som man gjorde “dengang”, alle danser og
morer sig. Kunstneren/gruppen skal være en alle kender og som er rigtig god. Et
kopiorkester er fint - de skaber ofte de bedste baller! Vi skal ikke til
koncert!
·
Karneval til pinse.
·
Kulturuge i efteråret 2002 om det
multikulturelle og multireligiøse. Emneuge på skolen, verdensmusik i hallen,
kirkespil om forholdet mellem jødedom, islam og kristendom i kirken, spisning i
halhuset med fremmed mad, debat om multikulturalitet ved Mårslet Skoles venner,
international folkedans, fortælleaften med myter og sagn fra fremmede lande
osv.
7: Kirke
Kirken er et roens og fredens sted. Et sted
hvor man kan være alene og være i fred for verdens tummel. Derfor ville det
være dejligt om kirkens åbningstider kunne ændres og udvides til alle dage kl.
8.00-18.00. Det kræver menighedsrådets accept plus en gruppe mennesker, som vil
sørge for at åbne og lukke.
Det kunne være spændende at eksperimentere med
alternative gudstjenester: meditationsgudstjenester, musikgudstjenester,
gudstjenester med billedbetragtning, fyraftensgudstjenester osv.
Der kunne også eksperimenteres med alternative
gudstjenestetidspunkter
Velfærd: at færdes vel; at vandre på en god
måde; at leve et godt liv.
Hvad er et godt liv? Find
selv et svar eller snak med de andre om det!
Det er jo et spørgsmål vi alle tumler med.
|
Scenario A: 5-10
boliger pr. år |
Mulige konsekvenser |
|
Den
bymæssige udvikling i Mårslet fortsætter som i de sidste 5-10 år med en
gennemsnitlig tilvækst af nye boliger på 10-20 enheder pr. år. Der
opføres primært parcelhuse og tæt-lav ejer- eller andelsboliger. De
nye parcelhuse er store og henvender sig primært til 2. gangs købende
børnefamilier, mens tæt-lav boligerne henvender sig til 1. gangs købende
familier og til seniorer fra lokalområdet. Byens
midtpunkt er området omkring Kirken, Brugsen og Bomgårdshaven. Der
er ikke udlagt nye områder til industri virksomheder. |
Skolen
vil blive mindre da antallet af børn vil falde. Tilgangen af skolesøgende
børn i de nye parcelhuse vil ikke kunne opveje antallet af børn, som forlader
skolen. Forældrene
vil blive boende længere tid i de store parcelhuse, selvom børnene er flyttet
hjemmefra. En
stor del af parcelhusene fra 60- og 70-erne bebos i dag af seniorer, og
fraflytningsfrekvensen er lav. Presset
på fritidsfaciliteterne vil ligeledes blive påvirket. Der vil blive færre
børn, men flere seniorer. Behovet
for en ny hal vil være beskedent da brugerne ikke findes. Befolkningens
alderssammensætning vil ændres, der vil blive flere ældre. Antallet
af lokale håndværkere falder, alle fag er ikke længere præsenteret i Mårslet. Kundeunderlaget
for SuperBrugsen ændres. Kæmper for overlevelse. Tilflyttere
integreres på naturlig i områdets sociale netværk. |
|
Mulige konsekvenser |
|
|
Den
bymæssige udvikling stimuleres, så der opføres flere mindre boliger, der
henvender sig til 1. gangskøbende børnefamilier og til seniorer, der ønsker
at flytte fra deres store parcelhus. Der
tilstræbes 20-40 boliger i gennemsnit pr. år. Enkelte lejeboliger. Byens
midtpunkt omkring kirken, åen, brugsen og Bomgårdshaven fastholdes |
Antallet
af skolesøgende børn kan opretholdes. Nyt
kombibibliotek. Stigende
trafikbelastning i forhold til nu. |
Scenario
C: 50-100
boliger pr. år |
Mulige
konsekvenser |
|
Der tilstræbes en udvikling, som giver en
befolkningsmæssig sammensætning i lokalområdet, som i større grad afspejler
sammensætningen i hele samfundet. (eller Århus kommune) Der opføres et større antal boliger til udlejning,
da denne boligform er underrepræsenteret i Mårslet. Udlejningsejendommene og parcelhusene og tæt-lav
byggeri fordeles jævnt, så større koncentrationer undgås. For at nå målet skal tilvæksten af boliger i
området øges til 50-100 boliger pr. år i de næste 10 år. Byens "midtpunkt" vil flytte til et nyt
center. Den gamle bymidte sover tornerosesøvn. Der er udlagt nye områder til let industri. Flere virksomheder etablerer sig i Mårslet, da
området råder over dygtige, veluddannede og stabile medarbejdere. |
Antallet af skolesøgende børn stiger jævnt. Der er
oprettet en mindre privat friskole. En konsekvens vil være, at der bliver større
spredning i befolkningens sammensætning, bl.a. i form af flere indvandrere,
førtidspensionister og grupper på kontanthjælp. Der kan opstå - ved fejlslagen integration - flere
gnidninger mellem forskellige grupper/områder. Modsat kan området - ved en
succesfuld integration - opleve en større og mere spændende udvikling, når
forskellige gruppers kulturer mødes og arbejder samen i området. Der opføres svømmehal ved siden af MultiHallen,
der nu huser lokalbiblioteket. Der udlægges grønne naturkiler ind i området, mens
Mårslet er vokset sammen med Tranbjerg. Der er opstået nye lokalråd som talerør over for
Fællesrådet og kommunen. Der er etableret et nyt lavprisvarehus ved siden
af SuperBrugsen Byens håndværkervirksomheder blomstrer og udbuddet
er stort. Øget trafikmængde. Den "glemte" vej
inddrages i vejnettet. |
9a: Miljø:
Bolig- og trafikudvikling set i forhold til det grønne miljø
Boligudviklingen berører i
høj grad miljøet, og Mårslet ønsker at nyt boligbyggeri opføres med
miljømæssige skånsomme materialer. Nye bygherrer og nye lejere skal ønske denne
form for byggeri og være indstillet på en eventuel merpris. Nye, såvel som
bestående områder skal være total sprøjte- og giftfrie.
Visionen er:
Boligområderne i Mårslet
må ikke belaste det fysiske miljø og grundvandresourserne. Nye boligområder og
boliger skal være sunde at færdes i og bo i. Bestående grønne kiler skal
bevares og respekteres i nye udstykninger.
Trafikintensiteten i
Mårslet påvirkes af den tilflytning, som nye boliger naturligt medfører.
Beboere i nye seniorboliger skønnes ikke at belaste vejsystemet i samme periode
og omfang, som erhvervsaktive beboerere og børnefamilier. Det taler for en
naturlig og måske endog en større andel af seniorboliger.
Visionen er:
Til nye såvel som
bestående boligområder etableres cykel- og gåstier til diverse faciliteter,
således at biltrafikken og luftforureningen minimeres. Den øgede motion
påvirker borgernes sundhed i positiv retning og mindre biltrafik øger
sikkerheden.
9b:
Miljø:
Miljømæssig ansvarlighed i det daglige
Udgangspunket for eventuelle
ændringer i forhold til i dag er at se på, om vi er tilfredse med dagens
aktuelle status. Og derefter: kan noget med fordel ændres?
Styres vore holdninger i
dag af eksperter og offentlige myndigheder og skal vores adfærd reguleres via
miljøafgifter og venter vi bare på ”information” fra Miljøministeriet eller
Kommunens forvaltninger om, hvad der gavner miljøet?
Information kan give
nyttige historiske oplysninger og ideer og prognoser for fremtiden.
Påstand:
Information i sig selv
skaber ikke nødvendigvis en forbedret miljømæssig adfærd. Hvis en aktiv debat
og stillingtagen til miljøspørgsmål skal ind i vores og vore børns hverdag, i
det område vi lever i, har vi selv ansvaret for at det sker. Det er ikke andres
ansvar. Vi kan i fællesskab og hver for sig udtænke fornuftige handlinger, som
vi sammen og hver for sig vil gennemføre.
Status:
I Mårslet er der allerede
god tilslutning til diverse miljøarrangementer, eksempelvis: Den årlige
rengøringsdag i foråret, Naturpatruljer, Kampagnen om sprøjtefrihed,
Trafik-kampagnen, Dyrkning af økologiske haver, Økologisk mad i skolen og
institutioner.
Visionen er:
9c:
Miljø:
Grønne visioner i øvrigt
Fremadrettet kan det være
attraktivt, hvis vi i fællesskab kan købe og etablere en gårdbutik, således at
vi og vore børn kan opleve dyrs opvækst og grøntsager, der gror i økologisk
jord. Interesserede kan være med i produktionen med eller uden ejerskab.
Visionen er:
En gårdbutik i
lokalområdet etableres med en økonomisk ansvarlig hovedinteressent og lokale
borgere kan afgive forhåndstilsagn om køb af varer og deltagelse i dyrkningen.
Dette ekstra udbud af økologiske varer vil være et supplement til de handlendes
nuværende udbud i Mårslet.
Markedet nu
Cirka 70% af husstandene har et eller flere medlemmer, som pendler på arbejde i
fortrinsvis Århus med forstæder.
Mårslet har praktisk talt ingen gennemkørende trafik af pendlere uden for 8320-
området.
Mårslets naturlige detailmarked består således af de 1.426 husstande i byen med
opland, minus de indkøb, der foretages af pendlerne på vej til/fra arbejde
andre steder i Århus området. Da der ikke er gennemkørende trafik, kan markedet
ikke påregnes udvidet med handel udefra.
Markedet i fremtiden
Det nye boligområde Hørretløkken vil i løbet af de nærmeste år tilføre Mårslets
detailmarked en forøgelse på 10-12%.
Næste udvidelse, langs byens sydlige udkant, er på vej. Hvis dette område
bliver realiseret, vil markedstilvæksten højst udgøre 10%.
Mårslet-markedets kommercielle
muligheder
Dagligvarehandelen
Mange mårslettere så gerne, at der i byen var flere alterne indkøbsmuligheder,
først
og fremmest at der var en anden dagligvarebutik ud over SuperBrugsen.
Vi har spurgt hos Dansk Supermarked - eller mere præcist hos Netto' s
udviklingsafdeling - om dette er en mulighed.
Netto svarede, at man tidligere har fået en konkret forespørgsel fra TK
Development
om at få en Netto butik til Mårslet. Svaret havde været nej, idet Mårslet ikke
opfylder
Netto's krav til kundegrundlag.
Kravet er minimum 4.000 husstande, som dog kan fraviges, hvis byen ligger i et
turistintensivt ferieområde. En anden mulighed for at fravige minimum ville
være, at
konkurrenten, SuperBrugsen, var en ekstrem stærk kundemagnet, det vil sige
havde
en omsætning i størrelsesordenen 60-80 millioner kroner.
SuperBrugsen i Mårslet har en omsætning på cirka 30 millioner kroner.
En dansk gennemsnitshusstand køber dagligvarer for omkring 35.000 kroner
årligt.
Hvis samtlige husstande i Mårslet og omliggende bebyggelser (1.426 husstande)
lagde alle deres indkøb i Mårslet SuperBrugs, ville omsætningen således komme
op
på cirka 50 millioner kroner.
Ud fra dette må man konkludere, at det hverken nu eller i de nærmeste år vil
være
muligt at få en Netto butik til Mårslet.
Da de øvrige kæder givetvis stiller samme markedskrav, kan vi næppe heller
forvente
at få en seriøs dagligvarebutik fra disse.
Specialhandelen
Med Århus' omfattende specialudbud inden for 12 km afstand, er der ikke
grundlag
for specialbutikker i Mårslet.
Mårslet SuperBrugs har - som alle større dagligvare butikker - afdelinger, der
erstatter tidligere tiders smallere butikker: Slagter, grønthandler, bager,
ostehandler m.m.
I Mårslet er der dog foreløbig både en bager og en ugentlig fiskehandler. Det
er
forbrugerfordele, som mårsletterne bør værne og støtte.
Vision for Handel og Håndværk i Mårslet
- det vil sige de
erhvervsvirksomheder, der tilbyder service til borgerne i Mårslet: