Et bud på fremtiden

Mårslet 2003 - 2013

Fremtiden – om at vælge

Ansvarlig udvikling

Mårslet er et lille bysamfund - på landet, men alligevel nær byen. Så sent som i 1880 domineret af nogle få bondegårde og faldende befolkningstal – i dag en åben og moderne landsby med en gammel bymidte og 4.000 indbyggere fordelt på cirka 1.400 husstande. Godt 1.000 er samlet i selve landsbyen Mårslet.
Nytilflyttere tiltrækkes af en række forskellige ting – lys, luft, det grønne miljø, at vi ligger tæt på byen og alligevel med en grøn ring omkring os, den gode skole, foreningslivet, at man kan købe dagligvarer ind, hvor man bor - at blive gammel i byen og måske alligevel blive boende.

Langt hen ad vejen er det de samme ting, som folk i Mårslet altid har sat pris på. Men over en årrække er den gamle landsby alligevel blevet en anden. Den nye by har både mistet og vundet kvaliteter.

• Det er blevet et stort samfund – fra kommunesammenlægningen i 1970 til i dag er Mårslet vokset til godt og vel det dobbelte og skolen til det mangedobbelte.
  ( Den modsatte udvikling præger den lokale handel og håndværk.)

• Det er blevet et rigt samfund - den gennemsnitlige husstandsindkomst er høj, blandt andet fordi byen ikke stiller ret mange almennyttige boliger til rådighed. Man skal altså helst have enten to jobs i husstandene (eller en god pensionsopsparing) for at have råd til at være ejer.
• Det er blevet et aktivt samfund – byens officielle aktivitetsniveau er højt og foreningslivet er stort.
• Det er blevet et mindre tæt samfund – det gamle landsbyfællesskab er på grund af den mindre tid, vi har til at være i vores by, erstattet af en mængde mindre netværk, som er venligt indstillede, men mindre forpligtede i forhold til det store fællesskab.

Venlig imødekommenhed og manglende viden om hinandens hverdag og udfordringer præger i øvrigt også områdets store institutioner: Skole, lokalcenter, kirke, idrætsforening, m.v.

Stort og svært at følge med i alle detaljer – men Mårslet er alligevel i sin egen selvforståelse et i høj grad ansvarligt samfund.

Der bliver arbejdet med det i relation til børnene, for eksempel i det såkaldte ¼-samarbejde mellem skole og institutioner, og i skolens værdisæt, der fokuserer blandt andet på glæde, ansvarlighed og rummelighed.

Der bliver arbejdet med det i idrætsforeningen, hvor ”værdier” er blevet sat på dagsordenen.

Men udviklingsprojekter som ”Mårslet … fra væreby til leveby” er også med til at fastholde forståelsen af os selv som ansvarlige over for hinanden og for samfundet omkring os.

Det er med til at styrke troen på, at byen også i fremtiden er et godt sted at bo.

Her er grønt, sundt og godt – både i relation til det fysiske miljø og i relation til muligheden for at kunne bevæge sig trygt og være fri til at skabe nye aktiviteter og sociale rum.

Intet kommer af intet – der skal arbejdes for det. Derfor dette projekt, hvis primære formål er at beskrive

• hvad vej vi vil gå
• hvordan der skal se ud, hvor vi ender
• hvilke værdier, vi vil holde fast i som fundament for udviklingen
• hvad vi vil være kendt for

Vi tror, at vi skal holde fast i de værdier, hvormed vi har beskrevet Mårslet i dag.

Vi tror, at de også skal ligge til grund for udviklingen af fremtiden.

Og fremtiden ér et valg. Vi vil således også i fremtiden kendes på – og forpligte Fællesrådet til at arbejde for:

• Det grønne – vi er meget bevidste om den natur, vi har til forvaltning
• Ansvarligheden - vi tager ansvar både for hinanden, for den by, vi bor i og for verden omkring os. Andre steder har man ikke de samme muligheder som vi…
• Imødekommenheden – vi tager imod hinanden og projekter med velvilje
• Et højt aktivitetsniveau
• Rummeligheden – åben også for de grupper af borgere, der i dag har svært ved at finde noget af bo i her i området
• Det nyskabende – vi tager teten, venter ikke på, at andre tager den
• Det samarbejdende - vi ønsker udvikling, men spørger og søger synspunkter hos andre, inden vi sætter nye initiativer i værk.

Fællesrådet forpligter sig samtidig til at arbejde for, at områdets foreninger tager stilling til, hvordan de vil være til stede med aktiviteter og værdier i det lokale fællesskab.

Intentionen er således ikke ”bare” at sætte fokus på faciliteter og det, vi evt. mangler og kunne tænke os - at lave en ønskeseddel til kommunen. Det kan have sin tid og være helt nødvendigt, men det er ikke målet i denne sammenhæng.
Intentionen er heller ikke at blokere for al udvikling, holde alle andre ude og bevare vores tornerosesamfund.
Intentionen er alene at skabe fundamentet for at bestemme en retning for den udvikling, vi vil have.

I gruppen bag dette papir har vi beskæftiget os med følgende hovedområder:

• Netværk og information – fordi netværk og information spiller en stor rolle for trivsel
• Fritid og kultur – verden er også fysisk, og vi er uomgængeligt nødt til at have nogle steder at være sammen i
• Boligudvikling – både antal og fysisk udformning af vore boliger betyder meget for den rummelighed, vi ønsker som et værdimærke
• Det grønne miljø – er meget vigtigt for vores selvforståelse
• Handel og håndværk – det betyder meget for os at fastholde gode muligheder i lokalsamfundet

Vi har beskæftiget os mindre med kulturaktiviteter. Det skyldes dels personkredsen bag dette projekt, dels at byen efter næsten tre års fokus på de bløde værdier (i projekt ”Mårslet … fra væreby til leveby”) er ret velforsynet med markante kulturaktiviteter. De finder sted i kirken (kirke/egnsspil), rundt om kirken (børnehøjskole, et aktivt menighedsliv), i idrætsforeningen (både sportslige og sociale aktiviteter), og i små og store i netværk (byfest, koncerter, jule- og nytårsaktiviteter).

Inden vi herefter bliver konkrete:

En vision handler om at tænke og om at vælge - gerne tænke skævt og stort, men også at turde stille krav til og tage ansvar for os selv.

· En vision er en nutidig tanke, som vedrører fremtiden.

· En vision rummer en glæde her og nu, samt forventningens glæde.

· En vision beder om opfyldelse. En vision kommer til en - stampes ikke op af jorden.

· En vision er en gave. Man får et syn.

· En vision opstår, fordi man mangler noget.

· En vision gør at man ser noget nyt, får et nyt syn på tingene.

· En vision vil deles med andre.

· En vision er urealistisk, drømmeagtig og grænseoverskridende.

· En vision bliver til virkelighed på trods og fordi mange vil den.

Indholdsfortegnelse:

Side 6 Forudsætninger: Netværk og information

Side 7 Vision

Side 8 Forudsætninger: Fritids- og kulturfaciliteter og fritids- og kulturaktiviteter

Side 9 Vision

Side 10 Forudsætninger: Byudvikling

Side 11 Vision

Side 12 Forudsætninger: De miljømæssige rammer for vores fælles fremtid

Side 13 Vision

Side 14 Forudsætninger: Mårslet som marked for dagligvarehandel og -service

Side 15 Vision

Side 16 Afsluttende om projektets baggrund og visionsudvalget

Forudsætninger: Netværk og information

Mårslet har i kraft af sin web et medie, der både præsenterer byen samlet udadtil og byens aktiviteter indadtil. Området opfattes som noget nær et idealsamfund med mange små netværk, først og fremmest bygget over fællesskaber for børnene, nabonetværk og interessefællesskaber. Vi har ikke tid eller ressourcer til at deltage i dem alle og føler os heller ikke forpligtet - men er glade for, at de er der, og vil godt følge med i, hvad der sker. "Hvad de andre laver."

Karin Lund, ekstern evaluator på væreby/leveby-projektet, sagde i sin afsluttende mundtlige evaluering i foråret 2002 om værdien af at have fælles erfaringer:

”Men, som et alternativ til ægte og oplevede fælles erfaringer, tror jeg at så meget information om lokale begivenheder, lokale diskussioner og lokale aktiviteter som I overhovedet orker at fremstille, er en farbar vej.

Jeg ved godt , at folk i byen allerede arbejder på sagen, og at Mårslet har i forvejen indtil flere medier, bladet og webben, der også bliver brugt - så når jeg nævner betydningen af lokale informationer nu, så er det mest for at sige - bliv ved med det, prioriter det højt.

For information om lokale forhold og lokale begivenheder giver selvfølgelig nyttige oplysninger til de, der måtte ønske at deltage i et eller andet.

Men information spiller også en anden rolle - jeg mener, at information kan spille en rolle for, om ønsket om at deltage overhovedet opstår.

Det, at være orienteret, kan faktisk være meget væsentligt for, om man føler sig som en del af det lokale samfund - eller om man synes man står på sidelinjen.”

Med udgangspunkt heri og erkendelse af, at information om både nyheder og aktiviteter spiller en stadig større rolle i en stadig større by, er det et ønske at udvikle områdets informationsniveau ved aktivt at definere Mårslet som IT-landsby – med papir som et p.t. uomgængeligt og vigtigt supplement.

Målsætningen er at bruge IT, hvor IT kan medvirke til at højne informationsniveauet og derigennem at få livet i 8320 til at fungere bedre og rigere, skabe mere kontakt mellem mennesker, både konkret og i form af viden og debat om, hvad der sker i området.

Vi erkender samtidig, at alle – uanset hvad vi finder på - ikke har adgang til computer, og at papir ikke gør det alene.

Information er ikke mindre vigtig i fremtidens udvikling af by og område. Hvis den skal være vellykket, herunder at nye borgere føler sig vidende om, hvad det er for et område, de flytter til – så skal vi bruge informationen til at åbne gamle og danne nye netværk.

En arbejdsgruppe med IT som særligt fokus-område har peget på en lang række aktiviteter, som gruppens medlemmer kunne / gerne ville arbejde med. Af disse er projekterne på modstående side formuleret.

Vision:

• Historie: En gruppe vil synliggøre områdets historie. Gruppen ønsker at arbejde med billeder og lyd i form af interviews og har som en af idéerne at bygge lokalhistorien op på veje / de enkelte adresser.
• Vidensformidling / Lokal hjælp:
  Det er et ønske at synliggøre områdets ressourcer ud fra to vinkler: "Kender du nogen, der kan hjælpe med.." og "jeg vil gerne tilbyde at assistere med …"
  Det er et ønske at udvikle en platform til de foreninger og privatpersoner, der vil stille grej af forskellig karakter til rådighed. Udgangspunktet er en forestilling om, at faciliteten skal stilles til rådighed, før man kommer i tanke om at bruge den.
  Vi ønsker at videreudvikle webbens opslagstavler til en lokal, men mere systematisk version af "gul & gratis"
• Den demokratiske proces:
  Det er en målsætning at bruge internet og web (i samarbejde med Mårslet-Bladet) til udvikling af demokratiet og den lokale debat. Initiativet bør komme fra de lokalt valgte demokratiske organer og kan komme fra borgerne. Blandt aktvitetsmulighederne er meningsmålinger og høringer.
• Kultur:
  Det er en kulturel, social og faglig ambition at skrive en roman sammen.
• Synliggørelse:
  Vi ønsker at bruge IT til at præsentere spændvidden i aktivitetsmulighederne i området - alt fra de fælles løbeture over børnehøjskole, læsegruppe, kirkespil, idræt, miljøaktiviteter, og til mødetiderne for legestuen.
  Vi ønsker at udvikle en "foreningspakke", som gør det nemt også for den lille forening at blive synlig på den lokale Mårslet-portal.
  Vi ønsker i samarbejde med Mårslet-Bladet og grundejerforeningerne at bruge de informationer, der stilles til rådighed på Mårslet-webben, til tema-hæfter fx om det lokale Fællesråd, det lokale foreningsliv, det lokale erhvervsliv, velkomst til nye medborgere …
• Praktisk IT:
  Hotline: Nogle af områdets superbrugere inden for IT stiller sig på skift til rådighed for begrænset IT-råd og vejledning ud fra et ønske om at hjælpe, hvor vi bor. Ligesom fagfolk på andre områder stiller sig til rådighed for begrænset hjælp på andre områder.
  Web- og sprogligt kyndige hjælper med åbent hus i HalHuset andre interesserede i gang med at præsentere sig og til helt basalt at forstå deres computere.
• Tilgængelighed:
  Det er et ønske at få webadgang på flere offentlige steder. Målet er både at stille Internet til rådighed for de, der ikke har det hjemme - og at skaffe lokaler og grej til gruppeprojekter omkring IT: Undervisning, udvikling, spil ….

Forudsætninger: Fritids- og kulturfaciliteter

Mårslet har igennem den sidste generation udviklet sig til et samfund af pendlere. Hovedparten af beboerne er i job og opholder sig kun i Mårslet i deres fritid. Befolkningen er derfor i stor udstrækning i dagtimerne sammensat af vore børn (såvel før skolealderen som skolesøgende) og personer udenfor arbejdsmarkedet (primært ældre mennesker som har forladt arbejdsmarkedet).

Mårslets befolkningssammensætning er og forventes også i tiden fremover at have færre i aldersgruppen 18–30-årige end den tilsvarende aldersgruppe fylder i Århus og i landet som helhed.
I vurderingen af behovet for fremtidige fritids- og kulturfaciliteter og -aktiviteter skal fokus således ikke være på aldersgruppen 18-30 år.

Vi tager afsæt i, at eksisterende faciliteter skal udnyttes optimalt. En analyse af anvendelsen af disse kan givetvis vise andre og nye brugergrupper.
For eksempel bliver Borgerhuset og Halhuset kun i beskedent omfang benyttet i dagtimerne, og i mange aftentimer benyttes skolens kantine (standard bord/stole-opstilling til ca. 160 personer) kun i mindre omfang. Derimod melder skolen (incl. musiklokale), gymnastiksalen og idrætshallen ”alt optaget”.

Vi ønsker en stor og effektiv udnyttelse af eksisterende faciliteter (14 – 15 timer pr. dag alle ugens dage), og at (mange) forskellige brugergrupper skal anvende de samme faciliteter på forskellige tidspunkter og til forskellige aktiviteter og formål.

Vi ønsker, at nye faciliteter tager afsæt i den del af Mårslet beboere, som er i byen i dagtimerne, og i skolens behov for faciliteter. De ældre tænkes ind heri. De har og får stadig større behov for aktivitetstilbud, og vi ønsker at fremme det udviklende og lærende møde mellem generationer. Det giver dannelse og æstetik.

Fritids- og Kulturaktiviteter

Et scenario kunne være:

Mårslet mødes i et fælles skole- og folkebibliotek med internetcafé, foredrag, højtlæsning, børneteater og hvad ildsjælene i fremtidens ”lokale multimediehus” ellers sætter i gang.
Skolen er omdrejningspunktet, fordi der i forvejen er bibliotek, og fordi skolens øvrige faciliteter i samme forbindelse kan udnyttes til åbne værksteder.

Mårslet mødes om sommeren på en fælles aktivitets- og idrætslegeplads, som ligger tæt ved Mårslet Skole, så muligheden for anden fysisk aktivitet end traditionel gymnastik og idræt er tilstede i undervisningen. Området benyttes også af Mårslets unge mennesker som mødested, i forståelse og harmoni med sig selv og omgivelserne.

Mårslet giver rig mulighed for sang- og musikudfoldelse i forbindelse med at skolen får etableret nye, flere og tidssvarende faciliteter indenfor området.

Mårslet udfordrer fremtidens samspil mellem generationer og interesser i et multi-hus, der bruges til koncerter og teaterforestillinger, skolens idræts- og dramaundervisning, rytmik og bevægelse og i et vist omfang til traditionel idræt for at tage presset af gymnastiksal og idrætshal. Huset tager nye former for idræt og bevægelse på programmet og sætter fokus på den del af mårsletterne, der dels ikke er vant til at bevæge sig så meget, dels ikke er særlige aktive i Mårslets mange netværk.

Mårslet Fællesråd peger således i samarbejde med skolen og byens foreninger og institutioner på behovet for ud- og ombygning af eksisterende faciliteter, så der gives nye eller bedre muligheder. Mårslet Skole og HalHuset er omdrejningspunktet, og HalHusets café er det uformelle mødested i forbindelse med de mange forskellige aktivitetsmuligheder.

Vision:

· At der etableres en fælles aktivitets- og idrætslegeplads tæt ved Mårslet skole.

· At der skabes rammer for koordinering af og støtte til teater- og musikinteresserede foreninger i området.

· At Mårslet skole udbygges med et fælles skole- og folkebibliotek – et fremtidens ”lokalt multimediehus”.

· At udbygningen fortsættes til et lokalt kultur- og multihus, der kunne samle alle de kulturelle aktiviteter i byen og udbygge dem. Huset, som ligeledes skal være en del af fremtidens skole, skal rumme teatersal, øvelokaler for musikere, netcafé, billedhøjskole for alle alderstrin, lokaler til idræt og drama, rytmik og bevægelse.

At der skabes kulturelle aktiviteter på tværs af alderstrin.

Forudsætninger: Byudviklingen i Mårslet

3 alternative scenarier – 3 forskellige resultater:

A: Maks. 5-10 boliger pr. år	Mulige konsekvenser
Der opføres primært parcelhuse og tæt-lav ejer- eller andelsboliger. De nye parcelhuse er store og henvender sig primært til 2. gangs købende børnefamilier, mens tæt-lav boligerne henvender sig til 1. gangs købende familier eller seniorer fra lokalområdet. Byens naturlige midtpunkt er området omkring Kirken, Brugsen og Bomgårdshaven. Der er ikke udlagt nye områder til industrivirksomheder.	Skolen vil blive mindre da antallet af børn vil falde. Skolen kommer til at beskæftige primært ældre lærere - ingen dynamik i lærerkredsen. En stor del af parcelhusene fra 60- og 70-erne bebos af seniorer, og fraflytningsfrekvensen er lav fordi tilbudet af seniorboliger ikke modsvarer behovet. Behovet for en ny hal vil være beskedent da brugerne ikke findes. Antallet af lokale håndværkere falder, alle fag er ikke længere repræsenteret i Mårslet. Kundeunderlaget for SuperBrugsen ændres, og den bliver en Dagli’Brugs.
B: Maks. 20-40 boliger pr. år	Mulige konsekvenser
Der opføres flere mindre boliger og de henvender sig til såvel 1. som 2. gangs købende børnefamilier og til seniorer, der ønsker at flytte fra deres store parcelhus. Boligerne opføres som et mix mellem ejer- og lejerboliger enten som fritliggende parcelhuse, som tæt-lav eller som etageboliger. (maks. 2½ etage). Byens midtpunkt er omkring Kirken, Brugsen og Bomgårdshaven	Antallet af skolesøgende børn kan opretholdes. Skolen kan stadig tiltrække yngre lærere og forbliver en dynamisk skole. Skolebiblioteket udbygges til kombi-bibliotek for skolen og lokalbefolkningen Midtbyen vil få en stigende trafikbelastning i forhold til nu. Der skal udføres nye veje til aflastning af den eksisterende vej gennem byen. De grønne kiler bibeholdes til rekreativt formål. Tilflytterne kan integreres i landsbyens liv gennem naturlig proces
C: Maks. 50-100 boliger pr. år	Mulige konsekvenser
Der tilstræbes en udvikling, som giver en befolkningsmæssig sammensætning i lokalområdet, som i større grad afspejler sammensætningen i hele samfundet (eller Århus kommune) Der opføres et større antal boliger til udlejning, da denne boligform er underrepræsenteret i Mårslet. Udlejningsejendommene, parcelhusene og tæt-lav byggeri fordeles jævnt, så større koncentrationer undgås. Byens "midtpunkt" vil sandsynligvis være flyttet til et nyt center. Den gamle bymidte sover tornerosesøvn. Der er udlagt nye områder til let industri. Flere virksomheder etablerer sig i Mårslet, da området råder over dygtige, veluddannede og stabile medarbejdere.	Antallet af skolesøgende børn stiger jævnt. Der oprettes måske en mindre privat friskole, eller Mårslet skole får et ekstra ”hus”. Større spredning i befolkningens sammensætning, blandt andet i form af flere med anden etnisk baggrund end dansk samt førtidspensionister og andre med lavere indkomst. Der er grundlag for opførelse af en svømmehal ved siden af Multihallen, der nu huser et lokalbibliotek. Der udlægges grønne naturkiler ind i området, mens Mårslet er vokset sammen med Tranbjerg. Mårslet er nu så stor, at der opstår nye lokalråd, som talerør over for Fællesrådet og kommunen. Der er grundlag for at etableret et nyt lavprisvarehus ved siden af SuperBrugsen Byens håndværkervirksomheder blomstrer og udbuddet er stort. Markant øget trafikmængde. Uoverskuelige konsekvenser.

Vision:

• I de næste 10 år ligger tilvæksten af nye boliger i Mårslet på 20-40 enheder pr. år. Tilvæksten sker i et tempo, så nye medborgere bliver integreret i Mårslet, og samtidig kan skolens elevtal forblive uændret. Mårslet skole fastholdes som en dynamisk skole med tidssvarende tilbud til byens børn.
• Den nye boligmasse fordeles på både parcelhuse, tæt-lav huse og etageboliger, og disse opføres som såvel ejer- som lejerboliger. De forskellige boligtyper fordeles jævnt, så vi undgår ghettodannelser. Udstykningerne bliver varieret, så der er mulighed for såvel små grunde som store parceller.
• Byens vartegn er den gode tilknytning til de omliggende grønne marker, og de grønne kiler bevares til rekreative formål. I nye boligområder sikres der sammenhængende grønne arealer, der alle fører ud til det omgivende land.
• De nye boligområder udformes med såvel traditionelle som eksperimenterende boligformer, og der ses gerne områder med fokus på økologi. Alt i alt sker der en udvikling, som styrker mangfoldigheden i Mårslet.
• Der opføres nye seniorboliger, der henvender sig til nuværende borgere, der ønsker at flytte fra deres store parcelhuse. Herved "frigøres" flere store parcelhuse til nye børnefamilier.
• Nogle af parcelhus områder fra 60- og 70-erne "moderniseres". Hele vænger samles i et bofællesskab med gange mellem husene og et nyt fælleshus på vendepladsen!

Forudsætninger: De miljømæssige rammer for vores fælles fremtid

Vi ønsker et samfund med et grønt image. Vi vil igennem vores adfærd gå foran med de gode eksempler. Vi vil igennem tilbagevendende og nye aktiviteter sætte miljøet i fokus via borgerinddragelse. Vi afventer ikke offentligt initierede handlinger, men når de kommer, vil vi være meget aktive medspillere.

Til gengæld forventer vi også, at Århus Kommune aktivt tænker hensynet til miljøet ind i alle offentligt initierede handlinger og aktiviteter.

Vi ønsker i høj grad at være bevidste om miljøet og i vore daglige handlinger udvise en ansvarlighed, der værner om miljøet i det åbne rum.

Vi vil tænke miljø og bæredygtighed ind i vores livsstil. Vi vil være opmærksom på, om øget ressourceforbrug nu også er lig med øget livskvalitet.

Miljø og bæredygtighed

Visioner på miljøområdet handler om: HVAD GØR VI SOM ENKELTPERSONER. Resultatet af alle vore handlinger påvirker miljøet positivt eller negativt. Mårslet som område kan have en vision om, at disse handlinger, som alle mårsletter foretager sig i tiden frem, kan udvikles til at blive mere gavnligt for miljøet. Det er en vision, som vi har på andres og egne vegne. Den drejer sig om den helt personlige adfærd, den enkeltes identitet.

Vi skal helt ned at ”røre” ved den individuelle selvrealisering. Hvilke værdier er fremherskende? Etiske, åndelige, økonomiske, materielle. Hvad er tendensen? Hvad prioriteres højest? Kan værdierne udvikles parallelt?

Det skal dog være sagt med det samme: Andre borgere, foreninger, myndigheder m.fl. skal naturligvis respektere den enkelte borgers holdninger til miljøområdet og ingen skal løfte pegefingre, når han eller hun holder os inden for lovgivningens rammer, skik og brug.

Miljømæssig ansvarlighed i det daglige.

Udgangspunket for eventuelle ændringer i forhold til i dag, er at se på om vi er tilfredse med dagens aktuelle status. Og derefter: kan noget med fordel ændres?

Styres vore holdninger i dag af eksperter og offentlige myndigheder og skal vores adfærd reguleres via miljøafgifter og venter vi bare på ”information” fra Miljøministeriet eller Kommunens forvaltninger om, hvad der gavner miljøet?

Information kan give nyttige historiske oplysninger og ideer og prognoser for fremtiden.

Påstand:

Information i sig selv skaber ikke nødvendigvis en forbedret miljømæssig adfærd. Hvis en aktiv debat og stillingtagen til miljøspørgsmål skal ind i vores og vore børns hverdag, i det område vi lever i, har vi selv ansvaret for at det sker. Det er ikke andres ansvar. Vi kan i fællesskab og hver for sig udtænke fornuftige handlinger, som vi sammen og hver for sig vil gennemføre.

Vi har en vision om en ”grøn tråd” livet igennem i Mårslet. En grøn profil fra vugge til grav, således at man – uanset alder og berøringsflade – i Mårslet altid har følelsen af at deltage i sunde, miljømæssige tiltag. Den enkelte skal have mulighed for at opleve, at han / hun er med til at gøre en forskel, fordi der gøres en indsat på alle niveauer.

Vision:

• At nuværende miljøaktiviteter fortsættes og udbygges.
• At den kollektive trafik til og fra Mårslet arrangeres med optimale afgange.
• At de mange øvrige aktiviteter og foreningsarrangementer, der gennemføres i Mårslet får tilføjet et nyt punkt på dagsordenen, nemlig: Hvordan påvirker vore aktiviteter miljø og bæredygtighed? Kan vi gøre det bedre? Og hvis det er et ”ja” eller et ”ved ikke”, så sættes nødvendige aktiviteter i gang og resultaterne evalueres løbende.
• At husstandens medlemmer i størst muligt omfang går eller cykler til skole, fritidsaktiviteter, indkøb og jobbet, forureningen minimeres og motion maksimeres.
• At mest muligt haveaffald komposteres og omsættes i haven og transport til Genbrugsstationen i Malling minimeres og/eller at grundejerforeninger alene eller i fællesskab anvender en fælles container til grønt affald.
• At reducere affaldsmængderne og øge mulighederne for genbrug.
• At de enkelte husstande ikke anvender gift i hus og have, så vi ikke risikerer nedsivning til grundvandet.
• At de enkelte husstande anvender miljøvenlige rengøringsmidler, så spildevandet ikke belaster naturen og livet i Giber Å.
• At de lokale handlende udvider sortimentet med og motiverer til køb af miljøvenlige og økologiske varer.
• At alle mårsletter bakker op om hensynet til miljøet i hverdagen, hver dag.

Fremadrettet kan det være attraktivt, hvis vi i fællesskab kan købe og etablere en gårdbutik, således at vi og vore børn kan opleve dyrs opvækst og grøntsager, der gror i økologisk jord. Interesserede kan være med i produktionen med eller uden ejerskab.

En ekstra grøn vision?

• En gårdbutik i lokalområdet etableres med en økonomisk ansvarlig hovedinteressent og lokale borgere kan afgive forhåndstilsagn om køb af varer og deltagelse i dyrkningen. Dette ekstra udbud af økologiske varer vil være et supplement til de handlendes nuværende udbud i Mårslet.

Forudsætninger: Mårslet som marked for dagligvarehandel og -service

Status 2002

8320-området omfatter 1.426 husstande, hvoraf de cirka 1.000 er samlet i selve landsbyen Mårslet.

Cirka 70% af husstandene har et eller flere medlemmer, som pendler på arbejde i fortrinsvis Århus med forstæder.

Mårslet har praktisk talt ingen gennemkørende trafik af pendlere uden for 8320-området.

Markedet nu

Mårslets naturlige detailmarked består således af de 1.426 husstande i byen med opland, minus de indkøb, der foretages af pendlerne på vej til/fra arbejde andre steder i Århus området. Da der ikke er gennemkørende trafik, kan markedet ikke påregnes udvidet med handel udefra.

Markedet i fremtiden

Hørretløkken er i gang med og vil i løbet af de nærmeste år samlet tilføre Mårslets detailmarked en forøgelse på 10-12%.

Næste udvidelse, langs byens sydlige og sydvestlige udkant, er på vej ind i en lokalplanfase. Bebyggelsen af dette område vil formentlig ske i løbet af de perioden 2005–2010. Mårslet vil her få en forøgelse af detailmarkedet på yderligere 20–30%.

Fra 2010 kan vi således forvente, at der i Mårslet vil være cirka 2.000 husstande.

Mårslet-markedets kommercielle muligheder:

Dagligvarehandelen

Mange mårslettere så gerne, at der i byen var flere alterne indkøbsmuligheder, først og fremmest at der var en anden dagligvarebutik ud over SuperBrugsen.

Dette ønske bliver nu opfyldt, idet Coop Norden - der også står bag SuperBrugsen – i foråret 2004 åbner en 750 kvadratmeter stor Fakta discountbutik på det for mange år siden udlagte butiksareal over for SuperBrugsen.

Vi har tidligere forespurgt hos Dansk Supermarked – eller mere præcist hos Netto’s udviklingsafdeling – om det ville være en mulighed, at man åbnede en Netto butik i Mårslet.

Netto svarede, at man tidligere har fået en konkret forespørgsel fra TK Development om at få en sådan butik til Mårslet. Svaret havde været nej, idet Mårslet ikke opfylder Netto’s krav til kundegrundlag, der er minimum 4.000 husstande, som dog kan fraviges, hvis byen ligger i et turistintensivt ferieområde. En anden mulighed for at fravige minimum ville være, at

konkurrenten, SuperBrugsen, var en ekstrem stærk kundemagnet, det vil sige havde en omsætning i størrelsesordenen 60–80 millioner kroner.

SuperBrugsen i Mårslet har en omsætning på cirka 30 millioner kroner.

En dansk gennemsnitshusstand køber dagligvarer for omkring 35.000 kroner årligt. Hvis samtlige husstande i Mårslet og omliggende bebyggelser (1.426 husstande) lagde alle deres indkøb i Mårslet SuperBrugs, ville omsætningen således komme op på cirka 50 millioner kroner.

Specialhandelen

Med Århus’ omfattende specialudbud inden for 12 km afstand er der ikke grundlag for specialbutikker i Mårslet.

Mårslet SuperBrugs har – som alle større dagligvarebutikker - afdelinger, der erstatter tidligere tiders smallere butikker: Slagter, grønthandler, bager, ostehandler m.m.

I Mårslet er der dog foreløbig både en bager og en ugentlig fiskehandler. Det er forbrugerfordele, som mårsletterne bør værne og støtte.

Umiddelbart kunne der godt være basis for mindre håndværks- og servicevirksomheder som for eksempel fitnesscenter, cykelsmed, et revisor / advokathus, et fælles arbejdsmiljø til byens mange IT fjernarbejdere mm.

Vision:

• At det skal være let for alle beboere i 8320-området – unge, ældre og dem midtimellem – at kunne gøre indkøb uden at skulle starte bilen eller tage andre transportmidler. Miljøet er også bedre tjent med, at vi enten ikke kører så langt i bil, eller at vi går eller cykler.
• At vi bakker op om vore lokale handlende, for følgende alternativer ville være forfærdelige: ”Der er ingen butikker i Mårslet” eller ”Det er blevet så dyrt at handle i Mårslet, at vi kører til….”
• At vi handler i Mårslet alt, hvad der er muligt ( - og at vi taler med andre i byen om dette, når det falder naturligt).
• At vi foretrækker Mårslets håndværkere, hvor arbejdets pris ikke tvinger os udenbys.
• At vi i hvert fald altid også indhenter pris fra en eller flere håndværkere eller leverandører i Mårslet.
• At Mårslets håndværkere altid overholder aftaler, og at de altid kommer som lovet.
• At der snarest laves en Mårslet Guide, som giver (især tilflyttere) et overblik over byens håndværkere, handlende, serviceydere, institutioner, foreninger og andre tilbud.
• At Mårslets handlende går sammen og gør butikstorvet mere attraktivt. Dels gennem en konstruktiv, synlig udvikling af de ydre rammer, og dels gennem en række aktiviteter.
• At Mårslets kerneforbrugere – de unge børnefamilier – søger ind i SuperBrugsens bestyrelse. For at støtte ledelsen i bestræbelserne på at udbyde det mest optimale sortiment til det moderne Mårslet. SuperBrugsens priser, kvalitet og tilbud fastlægges ganske vidst stort set centralt, men den lokale ledelse har stor indflydelse på udbud, sortiment og service
• At SuperBrugsen gør op med den udbredte myte, at priserne er alt for høje. Dels gennem oplysning og dels gennem konkrete tilbud.
• Mårslet i højere grad bliver et område, hvor beboerne og de lokale handlende/håndværkerne trives godt med hinanden.

Mårslet udgør i øjeblikket et for lille marked til, at der kan etableres rentabel specialhandel og –håndværk; og man må vurdere, at byen nu er ved at blive dækket med udbud til det daglige behov, så der hverken nu eller i de nærmeste 5-10 år bliver brug for flere butikker eller håndværksvirksomheder. Derfor er visionen på dette område:

• At Mårslets nuværende erhverv og deres nuværende kunder udbygger deres indbyrdes samarbejde – til gavn for begge parter: At mårsletterne loyalt lægger flest mulige indkøb i byen, og at byens handlende, serviceydere og håndværkere kvitterer med god kvalitet, fremragende service og moderate priser.

Om baggrunden for dette dokument:
Mårslet Fællesråd etablerede i sommeren 2000 et udvalg, der skulle komme med forslag til en vision for, hvorledes Mårslet som samfund skulle udvikle sig i fremtiden.

Visionsudvalget har bestået af Robert Knudsen (kontakt til Fællesrådet); Birthe Jørgensen, Jørgen Brandt Andersen, Ivan Dybvad og Hans Ishøy. Desuden har Hanne Davidsen bidraget.

Hvert udvalgsmedlem har lavet visioner for eget område. Til hjælp i arbejdet har udvalgsmedlemmerne samlet kredse af andre mårslettere med særlig kompetence eller interesse vedrørende de pågældende emner.

Yderligere eksemplarer af dette dokument kan kopieres fra maarslet.net/faellesraad/vison2013